Velkommen til

Nordsjællands Autocamper Udlejning.



Fri kilometer:

1 uges leje = 2000 km. 2 ugers leje = 4000 km. Ekstra
km. koster kr. 2,- pr km. Ved 3 ugers leje er der fri km.

Forsikring:

Fuld kasko samt Falck Europa og SOS forsikring på
autocamperen er inkluderet i lejen. Der er selvrisiko i forbindelse med
hver kaskoskade, ansvarsskade, parkeringsskade, stenslag i forrude,
trafikskader eller andre skader på autocamperens karosseri på kr.
6000,-. Personlige ejendele er ikke dækket – check med dit eget
forsikringsselskab som ofte dækker.

Selvforskyldte skader:

Kaskoforsikringen dækker alene skader på
autocamperens karosseri. Evt. skader på møbler eller andet inventar og
installationer, er ikke omfattet af forsikringen og skal derfor betales
kontant ved afleveringen. Fejlagtig påfyldning af diselolie i
friskvandstank indebærer en udgift på ca. kr. 25000,- som skal
betales af lejer. Andre skader der forvoldes ved fejlagtig betjening af
autocamperen eller installationer er ikke dækket af vores forsikring og skal
derfor erstattes fuldt ud af lejer.

Lejer/fører:

Minimum 25 år med gyldigt førerbevis (B) i mindst 2 år.
Der må under kørsel ikke være flere personer i vognen end den er
indregistreret til. Det er altid førerens ansvar ikke at kører med mere
vægt end autocamperens godkendte lastevne .

Startgebyr:

Der opkræves et startgebyr på kr. 900,-. Dette gebyr
dækker for brug af gas og sanitetsvæske samt udvendig vask af
autocamperen.

Depositum:

Kr. 5000,- indbetales ved bestillingen. Ingen bestilling er
gældende før det fulde beløb er indbetalt og ordrebekræftelse er
returneret i underskrevet stand. Depositum refunderes igen efter
hjemkomst indenfor 30 dage, såfremt autocamperen returneres uden
skader, i ren og ordentlig stand. Fra depositum afregnes evt.
parkeringsbøder eller færdselsbøder forårsaget af lejer. Lejen og
startgebyr betales senest 30 dage før lejemålets start.

Afbestilling:

Ved afbestilling indtil 60 dage før lejeperiodens
begyndelse refunderes 50% af det indbetalte depositum. Resten
beholdes som ekspeditionsgebyr. Ved afbestilling i perioden 60 – 30
dage før lejeperiodens begyndelse beholdes det fulde depositum som
ekspeditionsgebyr. Ved senere afbestilling end 30 dage før
lejeperiodens begyndelse, hæfter lejer for den fulde leje, hvis
autocamperen ikke udlejes i den reserverede periode.

For tidlig aflevering:

Hvis autocamperen afleveres før aftalt tid gives
der ikke refusion i lejen.

For sen aflevering:

Afleveres autocamperen for sent i forhold til den i
kontrakten aftalte tid betales der kr. 1000,- pr. ekstra time. Ved
påbegyndt 3. time hæfter lejer for erstatningsvogn til efterfølgende
lejer – svarende til den periode autocamperen efterfølgende er udlejet
til. Ved ulykke gælder denne bestemmelse ikke.

Rengøring:

Autocamperen skal afleveres i rengjort stand indvendig
med tømt spildevandstank samt tømt og rengjort toilettank. I modsat
fald udføres dette efter timebetaling som for tiden er kr. 550,- pr.
time. Der beregnes for minimum 3 timer. Rengøring og tømning kan
gøres hos os og div. materialer stilles til rådighed.

Parkering:

I lejeperioden er der fri parkering hos os i Skævinge.
Afhentning og aflevering: Afhentning skal ske i Skævinge mellem kl.
15.00 og 17.00. Afleveringen skal ske samme sted senest kl. 11.00 –
i rengjort stand. Afhentning og aflevering er altid om fredagen. Andre
dage kan i visse tilfælde aftales.

Forbehold:

Vi tager generelt forbehold for ændringer i bilmodeller,
udstyr, priser, beskrivelser og trykfejl. Kan den lejede autocamper ikke
udleveres på grund af skade eller teknisk fejl, vil vi fra
Nsj. Autocamperudlejning skaffe en erstatnings autocamper . Hvis
erstatningskøretøjet varierer i størrelse, refunderes alene
lejedifferencen, såfremt autocamperen er mindre/billigere end den
lejede. Er lejeren ikke tilfreds med erstatningskøretøjet tilbagebetales
den fulde leje. Lejeren kan ikke kræve erstatning for tabt ferie
forårsaget ved uheld el. teknisk fejl i vognens tekniske instalationer.

Priser:

Alle priser i denne brochure er ugepriser i danske kroner og
inkl. 25% moms. Priserne er gældende fra 1. Januar og med 31
december 2010.

Sæson afgrænsninger:

Højsæson : Ugerne 25 – 34
Lavsæson: Ugerne 1 – 24 og 35 – 52

Tlf: 4252 6262 E-mail: Addresse: Industrivej 9 Postnr/By: 3320 Skævinge